Impro Comedy m. John Batz

KURSET KOMMER SNART

Impro comedy er meget mere end sjov og spas. Med improvisationens værktøjer bliver du bedre til at kommunikere, lytte, samarbejde, udvikle dig kreativt og smide kontrollen væk.

Vores tidligere elever har beskrevet kurset som en ordentlig selvtillids-, kreativitets- og latterindsprøjtning! Vi er meget enige. Impro comedy er en teaterform, som booster dig med tryghed, fantasi og troen på, at dine egne bud er gode! Selv den mindste lille spæde tanke, kan vokse fra en enkelt replik til en storslået improviseret sketch. Vi skal altså med andre ord arbejde med, hvordan vi skaber de magiske øjeblikke.

På Improskolens 'Grundkursus i Impro Comedy' skal du blandt andet arbejde med:
Ja, og! (Tanken om at bygge videre på hinandens idéer)
Karakterarbejde (Skab geniale karakterer ud fra simple valg)
Brugbare fejl (Lær at se fejl som gaver og ikke begrænsninger)
Group Mind (Gruppens kreative fælleshjerne, hvor egoet smides)

Ligegyldigt om du er en erfaren skuespiller eller højst har sunget lidt i badet, så kan du deltage på kurset! Faktisk håber vi, at vores elever er så forskellige som overhovedet muligt, da det ofte skaber et endnu stærkere og mere harmonisk hold.

Så hvis du har mod på at være tilstede i nuet på scenen og arbejde sammen i flok om at improvisere scener om alt fra dåsetun til underjordiske tunneller som fører ud til en ny og uudforsket verden.. jamen.. Så er det nu du tilmelder dig. Vi garanterer et sikkert rum, hvor du kan slippe kontrollen og opdage helt nye sider af dig selv.. og nå ja, så garanterer vi, at du ikke fortryder det her kursus- nogensinde.

UNDERVISER: John Batz
Han var en af grundlæggerne af Aarhusgruppen ”Alt på et bræt”, som dominerede improscenen i Aarhus gennem mere end 10 år og desuden vandt EM i Impro Comedy i 1992 og fik en delt 2. plads ved VM i 1994. Siden har John optrådt med “Alt på et Bræt” over hele landet i mere end 25 år. Ud over det er han en kendt og fejret revy-komiker i bl.a. Aarhus.


 

© 2018-2020 by Improskolen KBH

  • w-facebook